Leif er kun 67 år, og har sygdommen Parkinsons. Da han flyttede på Othello Plejecenter, Sal 5, sad han i kørestol. Han kunne spise selv, tale, havde glimt i øjet og var ren og pæn.
8 måneder efter er situationen vendt fuldstændig på hovedet.
– Bliver fejlbehandlet
– Ligger i sengen hele døgnet pga. liggesår 6 cm bredt og 6 cm dybt.
Det har nu udviklet sig et til kritisk sår.
– Glemt i flere timer liggende i sengen med varmt tøj på under en tyk dyne, med solen bragende ind af vinduet.
– Har ofte ikke tilkaldealarmen om håndleddet.
– Lever i skidt og møg (se billeder).
– Forværring af sygdommen.
– Har mistet sproget helt.
– Kan ikke spise selv mere.
Maden bliver sat på bordet, men uden hjælp til at få det spist.
Alt dette er nu hverdag. Han ligger i sengen fra kl. 20-11 (oftest), og får derfor morgenmad og frokost oveni hinanden.
Hvad gør vi nu? Skal vi tie og være tilskuere til, at vores svigerfar, far, farfar, mand, ven og tidligere hårdtarbejdende borger, bliver svagere og dårligere??
(Alt samarbejde med Othello er på mindste niveau. Derudover er der søgt om flytning til et andet plejehjem)
Vi beder jer dele dette opslag, så vi forhåbentlig endnu engang kan få sat fokus på hvordan de syge og gamle behandles i et fortravlet system.
Tak for din hjælp.
Kærlig hilsen
Familien.